Bevidst livslæring eller Hvor bestemmer jeg?

DET INDRE VISER SIG I DET YDRE!

HVILKE MULIGHEDER GIVER VI PLADS TIL AT FOLDE UD?

For at udvikle psykisk trivsel og udvikling har mennesket brug for meningsfuldhed, sammenhæng, tryghed og tillid.

Modstandskraft kan opbygges, når vi oplever sammenhæng, begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

Vilkårene i myndighedssystemet hviler på lovgivning, politik, økonomi og kontrol.

Vi tilpasser mennesker til systemer, så de er disponeret for sygdomme som stress, og ubalance i individ og relation som resultat.

På samme måde som vi er i færd med at ødelægge Moder jord, er menneskeheden med i ødelæggelsen.

Vi kan hjælpe til heling og udvikling med forankring i eget ståsted.

Einstein sagde:

De problemer, der findes i verden i dag kan ikke løses med den form for tænkning, der har skabt dem.

Der er mange mennesker, der har skrevet tykke bøger om emnet kommunikation. Mine tanker er, at det er noget alle mennesker har brug for i deres liv.

Kan vi gøre det enkelt, så alle har mulighed for at få redskaber til at gøre det let, så kommunikationen kan give trivsel og styrke relationer.

Derfor har jeg udviklet et enkelt kommunikationssystem, der er brugbar i alle sammenhænge mennesker imellem.

Jeg har arbejdet med dette system i mange år som familieterapeut, og jeg ser, at det er anvendeligt i alle relationer imellem mennesker, uanset om det er i skolen, institutionen, på arbejdspladsen eller i hjemmet i familien.

Jeg oplever, det er de samme redskaber, vi har brug for, og at det bliver meget let, når vi ved, hvordan vi skal agere i forhold til andre mennesker.

Det første skridt er at finde ud af, hvor jeg bestemmer.

Derefter må jeg se på, hvad der har gjort, at jeg har forladt mit eget sted og er begyndt at flytte rundt med de andre.

Hvad kan jeg gøre anderledes, så mine børn kan vokse op med andre redskaber end dem, jeg fik med?

Jeg har udviklet visuelle let håndterbare redskaber til at skabe den forståelse, så det er muligt at hele og udvikle til forankring i eget ståsted. Det giver en helt anden modstandskraft end tilpasning.

Ulla Thing

Logo

Del meget gerne for mig...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone