Om THING Kommunikation

THING Kommunikation blev grundlagt i 2007 efter mange års forberedelser, visioner og drømme. Firmaet er beliggende midt i den skønne natur I Gudum tæt på Klosterheden og her er det let at finde ro til fordybelse, tanker, udvikling og velvære. Firmaets lokaler blev i 2009 navngivet “Thing-stedet” – I gamle dage var Tingstedet nemlig der, hvor man kunne mødes når man skulle drøfte og tale om tingene. Der er så imidlertid tilføjet et h i Ting, det leder os videre til indehaveren, Ulla Thing.

Jeg arbejder med virksomheds- og kommunikationsrådgivning, udviklingssamtaler, undervisning og foredrag.

Jeg er optaget af ideen om forebyggelse og sundhedsfremme, som sætter mennesker i stand til at leve livet ud fra egne valg i modsætning til at få behov for behandling, hvor det understreges, at vi ikke er istand til at varetage eget liv. Det er værdigt at uddele redskaber, så vi har dem til rådighed, når vi har brug for dem.

I sidste århundrede var den store øvelse i udviklingsspiralen for mennesker at stoppe fysisk vold. Nu er det de psykiske overskridelser, der må slutte. Vi må få øje på og respekt for mangfoldighed og forskellighed.

Det har inspireret mig til at udvikle læringsmetoden:

 “Hvor bestemmer jeg?”

Læringsmetoden tager afsæt i systemiske og anerkendende teorier.
Læs mere om metoden HER.

Jeg er uddannet systemisk familieterapeut hos Dispuk i Århus.

Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet med mennesker hele livet, dels som pædagog og dels i familier med integration, terapi, supervision, familieplejeopgaver som godkendelse og matchning samt konsulentopgaver.